Søskende

Søskende er virkelig uundværlige, jeg kunne ikke forestille mig at leve i en familie uden at have haft søster eller bror at snakke med, dele oplevelser med, grine med, lege med og selvfølgelig drille >)

Jeg har to af slagsen, en bror og en søster, 2 og 5 år yngre end mig. De de er jordens største møgunger, og alligevel er de de bedste af slagsen. Og lur mig om jeg ikke også flere gange har vundet titlen som jordens største møgstoresøster. Vi har været igennem alt for mange ting sammen, men alligevel har det også gjort båndet mellem os stærkere, og på en eller anden sær måde har vi givet hinanden en bid livserfaring og en skovlfuld mere erfaring med i bagagen. Vi har haft samtaler til langt ud på natten om familiesituationer, skole, venner og kærester, vi har tudet sammen og grinet sammen. Er der seriøst nogle der kan få mig til at grine helt hysterisk meget, så er det virkelig dem. Søskende kan være det værste, men virkelig også det bedste.
Så når man er i en familie som ikke er gået helt efter planen er søskende 100% uundværlige.

Nina som en simpson

Inden jeg smutter til afslutning på skolen fik jeg lige lavet en simpsonudave af mig på simpsonsmovie.com.

Endte med følgende karakterer:
Dansk Askriftlig: 10
Dansk A mundtlig: 7
Engelsk B skriftlig: 7
Engelsk B mundtlig: 4
Samfundsfag: 2

Sidste år var således:
Engelsk C mundtlig: 9/7
Religion C: 8/7
Historie B: 8/7
Psykologi C: 8/7

Er ikke stolte af de mundtlige for jeg ved at jeg helt klart kunne ha’ gjort dem bedre, men de skriftlige er jeg glad for. Men okay, har koncentreret mig mere om arbejde, lejlighed og økonomi frem for skole dette år, så har lidt selv bedt om de karakterer. Bare dejligt at det hele er overstået så jeg kan holde sommerferie og starte på drømmestudiet i august.

Ad..

Det slik jeg købte på tanken igår smager af fugtig kælder.. Især lakridserne, hvis nogle skulle ha lyst til at vide det.

Men hvorfor helvede æder jeg det så alligevel?! Argh! x)

Eksistensen og om at træffe et valg

Sidste år havde jeg psykologi på B niveau. Et af de emner som jeg tog mest til mig var eksistens psykologien, som jeg blandt andet kan huske denne model fra.

Modellen handler om at træffe valg, om man vil vælge at sidde på sidelinjen og se på, eller om man vil gå ind i kampen og udvikle sig. Det letteste er helt klart det først nævnte, for man skal have nosser af stål for at deltage i livet. Jeg misunder dem der strejfer let igennem livet, med en god og tryg opvækst, en god uddannelse og senere en god karriere. Men jeg under dem det alligevel, der skulle være mange flere der havde det sådan.

Men alligevel tror jeg at modgang helt klart gør en stærkere. Selvfølgelig har alle mennesker livskriser, og konflikter man kommer igennem ved at lære at se dem i øjnene, og komme videre. Men når man ikke gør det og ryger ud på et sidespor, skal man være heldig for at komme tilbage på sporet igen. Tackler man sin krise godt og tager man imod hjælp til at kravle op ad det sorte hul, så bliver man den tand stærkere med den erfaring der ligger gemt i rygsækken. Vælger man ikke at tage imod hjælpen bliver man siddende i hullet.

Jeg røg ud på et sidespor i mine tidlige teenage år. Fik nogle forkerte venner, gjorde nogle forkerte ting, fulgte ikke med i timerne og hvad der nu hører det til. Men de venner var vigtige for mig i den periode, de var lige så deprimerede, vrede og indebrændte som mig, så vi svingede godt sammen når vi snakkede om had og ødelæggelse. Selvfølgelig snakkede vi også om mål og drømme, vi ville gerne noget i livet, vi vidste bare ikke helt hvordan vi skulle gøre det.

I den klasse jeg gik i, var der en gruppe på tre tøser. Den ene kendte jeg fra min barndom, den anden havde jeg gået i klasse med nogle år, og den tredje kendte jeg ikke helt. De havde det så sjovt, de tog gas på hinanden, snakkede om drenge, koncentrerede sig om skolen, lavede deres lektier osv. Jeg beundrede dem. Jeg vidste at jeg inderst inde ikke var en person der var deprimeret. Jeg er glad og åben af natur. Det begyndte jeg at indse, og lidt efter lidt blev jeg lukket ind i gruppen imens jeg forlod den anden.

Der er gået 5 år siden jeg gled ind på sporet igen. Jeg er kommet ufatteligt langt selvom jeg ikke helt er gået efter bogen. Jeg har altid været min egen, men jeg har også altid kunne hvad jeg ville. Jeg snakker stadig med to af tøserne som lukkede mig ind i gruppen, accepterede mig og bakkede mig op. De andre fra den anden gruppe der stod og røg i busskuret ser jeg kun nogle gange. De fleste af dem er stadig på stoffer og er ikke helt kommet videre siden dengang.

Det er mærkeligt at tænke på hvor livet bærer en hen når man vælger at sige JA til eksistensen og træffe et valg om at leve livet i stedet for at være bitter imens man sidder og ser på at alle klarer det.

Veninder

Okay, først igår har jeg fundet den virkelige værdi af veninder. Det var jeg lang tid om..
Jeg var virkelig nede igår, og beslutter spontant at ringe til en veninde som jeg egentligt ikke har snakket overdrevet meget med, men ringer fordi hun har sagt at jeg altid er velkommen.
En slags livline.. Jeg tuder, og hun trøster mig, giver sin synsvinkel og perspektiverer. Før jeg snakkede med hende følte jeg at jeg var i et stort hul fuld af øv-tanker hvor ingenting hængte sammen.
Det var så ufatteligt befriende at snakke med hende og høre hendes vinkel set udefra. Hendes opbakning. Har altid haft et par veninder der kender til min baggrund og hvad jeg har været igennem, men jeg har aldrig brugt dem som sådan til hjælp. Jeg har altid bare lukket alle problemerne inde, lagt låg over og ladet alle folk komme til mig med deres problemer. Ifølge horoskoperne er det vist typsik krebsefolket, så jeg er godt undskyldt, men hvor var det dejligt at få snakket ud om det lige når det gjaldt.. Det gav mig styrke til at ændre nogle ting jeg aldrig har turde ændre før, og jeg er taknemmelig for det.

Lidt om Bush…

Metroseksualitet

En ting jeg undrer mig ved mange fyre som er helt igennem metroseksuelle = træner hver dag, trimmer sig over alt, bruger bruncreme, osv, er hvor helvede deres mandlighed bliver af?

Jeg kender en der er dybt metroseksuel og jeg var sikker på at han var bøsse end til jeg fik at vide at han havde knaldet samtlige tøser på hans arbejdsplads (fra de tøser han havde knaldet). Tit og ofte har jeg spurgt ham om han ikke lige kunne give en hånd med til et eller andet. På den der indirekte, tøsede jeg-gider-egentligt-ikke-selv-derfor-spørger-jeg-dig-måde. Der var svar fra ham som fx. “Arj jeg har ondt i musklerne fra træningen igår”.
Wtf?!!? Så måtte jeg sgu da selv pumpe mit cykeldæk, no problemo (din slapsvans).

Jeg kan selvfølgelig mange ting selv, jeg er jo ikke totalt handlingslammet når jeg står med en stinkende vask fordi der er noget galt med afløbet, eller hvis cyklen er til reperation og der skal købes ind slæber jeg gerne 10-15 kilo med hver hånd, skal der bores eller hamres et eller andet så gør jeg da også det. Men det er da lækkert når der er et mandfolk der gider gøre det for en. Så føler man sig så prinsesse priviligeret.

Selvfølgeligt er det lækkert når en fyr går op i sig selv og sørger for at se godt ud, men det at der er flere og flere fyre der idag får neglebehandlinger og brazilian wax gør mig sgu lidt nervøs.
Kan metroseksualitet ikke blive FOR meget? Er der ikke en grænse?

Længere ude i min fantasi ser jeg for mig at rollerne byttes om og mænd bliver fimsede og skal snakke om følelser, mens kvinderne bliver macho mødre og går i Angela Merkels fodspor med en unge i hver hånd.

Sidste dag hos Nordisk Datatilbehør..

..Blev så idag. En kort karriere inden for telesælger branchen vil jeg sige. Forklaringen var at jeg solgte for lidt og jeg er helt enig. Telesælger er bare ikke mig. Uanset hvor meget provisionen er på, kan jeg ikke blive ved med at køre på når kunden siger nej eller er i tvivl.
Sad igår og fik mere og mere nedtur på hver gang jeg ringede til en potentiel kunde fordi jeg ikke rigtigt følte at det jeg gjorde var godt. Selvfølgelig får man mange nej’er og en masse verbale tæsk, men det er absolut ikke noget jeg tager personligt. Jeg fik solgt to gange men det var begge gange til virksomhedsejere der selv stod og manglede blækpatroner, og ikke noget jeg “prakkede” dem på. Så jeg begyndte at overveje om det egentligt var noget jeg kunne holde ud i hele næste måned, så jeg er et eller andet sted ret lettet over at jeg blev sagt op.

Selvfølgelig er det ikke sjovt at blive sagt op. Har ikke lige prøvet det før, hehe, men det har absolut været lærerigt, også fordi Nordisk Datatilbehør virkelig er en virksomhed der vil deres kunder og medarbejdere, og ikke bare sælger noget lort og giver en skodløn uden nogen form for sikkerhed. Lederne samt kollegerne har også bare været så søde og imødekommende, og det var super fedt at vi både var danskere og svenskere. Har aldrig rigtigt haft en leder der virkelig forstod hvordan man motiverer folk, så Suzan har helt klart været en inspiration. Desuden har jeg lært lidt om hvordan man sælger, så det kan sikkert bruges i fremtiden.
Én ting er dog sikkert: Jeg skal aldrig være telesælger igen!

Jeg har også lært en ting om mig selv der er 100% klar, og det er at jeg hellere vil rådgive og vejlede end at decideret sælge. Jeg har det sgu egentligt bedst når andre mennesker har også det godt og er tilfredse.

Så nu skal jeg til, endnu en gang at navigere rundt i arbejdsmarkedets ledige stillinger, så kryds fingre for mig

Folk og byture

Okay, jeg skal altså lige lufte en lørdags bytur med nogle gamle kolleger, hovedsageligt tøser.
Den startede ud med noget spisning i form af salat og en lækker lasange, derefter blev det drukket lidt forskelligt, og så tog vi afsted til Roskilde. Vi skulle til en af tøsernes fødselsdag som blev fejret på Mary, hvor vi slog os sammen med en anden gammel kollega + kæreste som var skovhugger. Vidste godt at der fandtes skovhuggere, men havde ikke tænkt på at der var folk der rent faktisk uddannede sig til det. Al respekt for det, han var i øvrigt pisse flink!

Vi fik lidt mere at drikke og blev så enige om at nu skulle vi bare skeje ud på dansegulvet!
Var der noget dansegulv? Nope, men var billiardborde? Massevis!? Vi fik nederen på og besluttede os for at drikke lidt mere. Omkring kl 02, måtte nogle af dem vi var sammen med tage hjem på grund af nogle kæreste problemer. Sad overhovedt ikke og følte mig single!

Resten af os ville så have noget at spise, jeg fik købt en lækker kebab der mættede ret meget, så kun halvdelen bev fortæret. Spild af penge. De andre fik vamle dürum ruller. Singlefryd. Sorry. Og så vidre på Buddy Holly. Kunne Nina uden pas komme ind? Nej. Har Nina kørekort eller billede id? Nej. Blev så sur på dørmanden som ignorerede min vrede, som gjorde mig endnu mere fustreret. Kogte som en vulkan tæt på udbrud, og var tæt på at tage det næste tog hjem. Det blev så ikke rigtigt til noget da der ikke gik et før kl 06. Så vi tog på Moon.

Hvad vi ikke vidste var hvilket forunderligt 90′er teknosted Moon er, og hvilke mennesker der befinder sig der. Er kun til nogle typer tekno, og det der blev spillet var lidt fucked. Det blev egenligt først sjovt da den sidste gamle kollega + kæreste gik. Vi fik blandt andet sludret med nogle gamle kobraer, indvandrenes svar på Hells angels så vidt jeg forstod. Fik tilbudt lidt rus-midler som kan indtages via næsebor, hvilket jeg takkede pænt nej til, og hev min veninde med ud på toilettet for at komme så langt væk som muligt. Selvom de ikke var spor fjendtlige var jeg ikke så fandens tryg.

Derefter kom vi i snak med nogle der mindede om nynazister som jeg heller ikke var vildt tryg ved, men de var da ganske flinke, og meget på et-eller-andet. De gav os lidt og drikke (Det siger man naturligvis ikke nej til). Men vi holdte os egentligt mest på danse gulvet hvor vi iøvrigt mødte en eller anden teknoelskende, vildt svedig fyr som havde smidt sin bluse. Overvejede om han var bøsse. Det fandt jeg så ud at at han ikke var, og dansede derefter videre med min kollega.

Vi besluttede os for at tage hjem da klokken var blevet omkring 06. På vejen til stationen mødte vi en eller anden stiv håndbold træner som egentligt boede på øerne men som ikke kunne snakke øsk selvom han havde boet der i et år. Han havde tydeligvis ikke havde fået noget, og snakkede ganske uhyggeligt om de håndbold piger han trænede. Han begyndte at tage fat i mig da vi var ved at gå og tiggede om jeg ikke nok ville gå med ham. Jeg begyndte at himle om om min (fantom) kæreste som nok ikke ville blive særligt glad for det.
Var manden blevet ved med at hive i mig havde jeg seriøst pandet ham en på skallen. Idiot.

De sjoveste to mødte vi i toget på vej hjem ved 06 tiden. Den ene var vildt snakkesagelig, og fortalte om hvordan de havde siddet på et diskotek med nogle tøser de var rimeligt tændte på som så var begyndt med at kaste med isterninger, og så var de altså gået, for de ar kun sikkert en 16-17 år. Det var langt under deres standard. Hyggeligt nok.

De sagde så at de kom fra Odense. De skulle så af i Borup, og gik ud ved dørene et stykke tid før toget stoppede. Et par minutter inden toget stoppede kom den ene løbende hen til os igen, og slyngede ud som var det noget af det mest naturlige: “Hva, vil i ikke med hjem og knalde”?
Slyngede staks ud at gu vil vi sgu da ej. Blev faktisk lidt fornærmet, end til min kollega kiggede på mig og sagde at det var sgu da egentligt ret frisk sagt. Så flækkede vi af grin, og fyren stod stadig og kiggede håbefuld på os. Vi måtte så fortælle at grin = nej tak. Han tog det pænt og skyndte sig ud af toget.

Det var sgu egentligt ret frisk sagt når jeg tænker over det. Hellere det, end at en fyr prøver at score en en hel aften med kun ét formål. Det er sgu da spild af tid for begge parter. Personligt er jeg ikke til one night stands, men det var sgu lige før jeg havde sagt ja til den håbefulde fyr bare for sjov x)

Første salg!

Weee jeg fik lavet mit første salg på Nordisk Data, og så oven i købet på engelsk, woha! Jeg er stolt. Det er bare så ærgeligt at der er så mange mennesker der har dårlige erfaringer med telesælgere fordi nogle klaphatte rundt omkring sælger skodprodukter. Der findes jo også de gode, som slet ikke er så onde som som folk tror, men det er vel også svært at bedømme.

Men ham englænderen, amerikaner eller hvad hvan var, han var sgu flink og bar over med at jeg var temmelig grøn i det hele, så ikke nok med at han tog sig tid til at høre på mit pludrede dansk-engelsk, men han tog det også til sig.
Tak amerikanermand fra Charlottenborg!
Nu håber jeg bare at alt går glat og at han er tilfreds med produktet.

God damn det var varmt idag! Tror vi kom op på de 30 grader, gudskelov har vi isvand, men gennemtræk hjalp ikke og vi har kun én af de der ventilator dimser som i øvrigt var optaget. Så der blev drukket MEGET isvand i tilfælde af at vi skulle dehydrære og dratte tørstige om.

Det er ret udfordrende at man som sælger skal overskride sine egne grænser ved at være mere ihærdig, og lidt mere kæk når man ikke skal tage et nej for et nej. Et eller andet sted føler jeg at jeg prakker folk noget på, men efter lang tids grublen er jeg kommet til den konklusion at folk jo selv bestemmer om de vil lægge røret på eller ej. Det er egentligt vildt så autoritære folk stadig er, selvom jeg kan høre at de bare ikke gider snakke med mig, er de stadig venlige og taler pænt, end til jeg selv siger “Det er helt i orden, farveller”.

I morgen gælder det dansk eksamen. Føler jeg har nogenlunde styr på noter osv. Så nu tager jeg det sgu bare som det kommer…

Er der forresten også andre end mig der er ved at blive skør af allergi = GRÆS?! Hver morgen vågner jeg med røde øjne fordi jeg ikke kan lade være med at klø i dem om aftenen. Ligner fandme en der er på hash.
Det er synd for os allergikere. Ja det er.