
Det hjælper altid at tale med sin far
august 12, 2007Eftersom jeg havde lidt øv på over lækker grækertjener samt var til en ny jobsamtale igår, ville jeg lige have en sludder med min far som altid er god til at skære igennem på mange områder. Far og Nina faldt så i en snak om jobsøgning og mindreværdskomplekser.
Nina: Jeg glemte at fortælle jeg var hørehæmmet til jobsamtalen igår..
Far: Pjat med dig, sådan er det også med hørende, de kan heller ikke altid høre alt.
Nina: Ja men altså..
Far: Men det har jo ikke ens betydning med at du er handicappet. Hvad så med dem der bruger briller, hvad hvis de ikke kan se kortene på bordet? -Eller dem der halter?! Har du nogensinde set en tjener der halter?
Nina: Nej?
Far: Nej men det har jeg, og han var god til det!
Faderen mente selvfølgelig at man godt kan være en god tjener selvom man halter.
Nina flækkede af grin og så for sin indre nethinde en haltende Mick Øgendahl tjener servere. Men det er en anden historie.
Jeg tror bare at jeg ser hvordan det går hvis jeg får jobbet som tjener. Det er sgu altid rart at snakke med sin far!
Hahaha…
Årh din far har FED humor!
Love it! Især eksemplet med tjeneren som jeg straks også forbandt med Mick!