Archive for november 2007

h1

Rap

november 25, 2007

Jeg er virkelig ved at få ørene op for rap musik. Har en ven der laver musik og er meget inde i den del af genren. Så jeg lånte nogle cd’er af ham, blandt andet Jokerens Gigolo Jesus. Det er nogle vandvittigt gode og tankevækkende tekster og rent teknisk er musikken super godt lavet.

Rapmusik har egentligt aldrig sagt mig det store, som min farmors mand elegant sagde: “Man hører jo ikke andet end hottentottenhottentottenhottentotten.” Og på sin vis har han jo ret, for størstedelen af musikken man hører på the Voice og MTV er jo ikke andet end sex, penge og hottentotten. Men de guldkorn der er indimellem al skidtet er jo helt geniale.

Kan især godt lide Jokerens tekster fordi han virkelig har en mening og et budskab bag sine tekster, som der bl.a. handler om at hive sig selv op fra støvet og komme ind i kampen.

Jokeren skriver i øvrigt også for berlingske tidne fandt jeg lige ud af, fandt disse to artikler.

http://www.berlingske.dk/article/20071120/danmark/111191196/
http://www.berlingske.dk/article/20070605/danmark/106050941/

h1

Aaaaarg!

november 15, 2007

HVORFOR SKAL DET VÆRE SÅ SKIDE BESVÆRLIGT AT FÅ FORNYET ET UDDANNELSESKORT! VÅGN OP DSB!!!!

dolph.jpg

h1

Kluk kluk

november 10, 2007

Vil lige give en lyd fra mig, har jo ikke opdateret i flere uger.. Har selvfølgelig travlt som sædvaneligt med skole, job, og vennerne, der sker hele tiden noget!

Det går fint på jobbet, kokken bryder jeg mig stadig ikke for meget om, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Fik en snak med to af lederne på stedet og de var meget glade for mig og ville helst ikke af med mig, så jeg har fået rykket lidt om på mine vagter så jeg ikke arbejder for meget sammen med hende, hun er jo heller ikke for vild med mig.

Egentligt mærkeligt, nogle mennesker kan man bare ikke sammen med uanset hvor meget man prøver. Hvor er det åndssvagt.

Var i byen for noget tid siden med en veninde. Vi fik taget nogle billeder af nogle nat-fotografer fra CULT. Det er kommet på hjemmesiden. Christ hvor ser vi dumme ud! Der kunne lige så godt stå “tosset” og “grim” i panden på os x) Men okay, hvor fotogen er man lige kl. 04.00?!

Har været til noget croquis kursus på skolen, det var dejligt at tegne på den måde igen. Det har fået mig til at tænke på (igen) om jeg skal uddanne mig på kunstakademiet. Evt. på den grafiske afdeling. Men hvad så bagefter? Det kører fint på skolen, får ros for det jeg laver så det er super fedt.

Jeg ved jeg vil arbejde med illustration, fotografi og grafisk design. (punktum). Sååeeh.. Men gider jeg sidde på et reklamebureau? Har også lavet en superfed ansøgning, den kan jeg sgu da ikke bruge flere uger på at lave, og så alligevel ikke sende den ud. Det ville da være tosset. >FORVIRRING< Jeg giver mig selv to uger, så skulle jeg gerne have klaret op :P

p1010091copy.jpg
Tog dette billede på vej til bageren en morgen efter en bytur med min veninde. Havde drømt om cremboller så jeg var bare nød til at købe en x)