Archive for the ‘Work’ Category

h1

Aah ferie!

juni 16, 2008

Uh så har jeg endelig den længeventede lange ferie (fra og med idag til d. 15 august), samt afsluttet min eksamen i design med et 10-tal. Og det er jo super dejligt :)

OG jeg har planer for min ferie i år. Sidste år synes jeg at sev den lidt ud af mine hænder, men i denne ferie skal jeg (opdelt i overskuelig punktform):

  • Flytte sammen med min kæreste
  • Være med til at udsmykke et mødelokale i København
  • Til sverige i en uge med kæresten, midt i ingenting
  • Muligvis arbejde på noget sommerskole
  • Søge læreplads
  • Male min hvide kommode sort (den jeg fik til min 10 års fødselsdag) og som jeg har insisteret på skal stå i gangen, for der kan jeg se for mig at den vil stå rigtig godt.
  • Lave nogle smykker ala http://www.justingiunta.com/
  • Rode med typografi og photoshop
  • Lave illustrationer til en novellesamling

Uuuuuhuhuhuhuuh jeg glæder mig :)

Oh ja og så skal jeg se alle de mennesker som jeg har forsømt i løbet af den travle studietid.

Nina får travlt ja hun gør. :)

h1

Kluk kluk

november 10, 2007

Vil lige give en lyd fra mig, har jo ikke opdateret i flere uger.. Har selvfølgelig travlt som sædvaneligt med skole, job, og vennerne, der sker hele tiden noget!

Det går fint på jobbet, kokken bryder jeg mig stadig ikke for meget om, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Fik en snak med to af lederne på stedet og de var meget glade for mig og ville helst ikke af med mig, så jeg har fået rykket lidt om på mine vagter så jeg ikke arbejder for meget sammen med hende, hun er jo heller ikke for vild med mig.

Egentligt mærkeligt, nogle mennesker kan man bare ikke sammen med uanset hvor meget man prøver. Hvor er det åndssvagt.

Var i byen for noget tid siden med en veninde. Vi fik taget nogle billeder af nogle nat-fotografer fra CULT. Det er kommet på hjemmesiden. Christ hvor ser vi dumme ud! Der kunne lige så godt stå “tosset” og “grim” i panden på os x) Men okay, hvor fotogen er man lige kl. 04.00?!

Har været til noget croquis kursus på skolen, det var dejligt at tegne på den måde igen. Det har fået mig til at tænke på (igen) om jeg skal uddanne mig på kunstakademiet. Evt. på den grafiske afdeling. Men hvad så bagefter? Det kører fint på skolen, får ros for det jeg laver så det er super fedt.

Jeg ved jeg vil arbejde med illustration, fotografi og grafisk design. (punktum). Sååeeh.. Men gider jeg sidde på et reklamebureau? Har også lavet en superfed ansøgning, den kan jeg sgu da ikke bruge flere uger på at lave, og så alligevel ikke sende den ud. Det ville da være tosset. >FORVIRRING< Jeg giver mig selv to uger, så skulle jeg gerne have klaret op :P

p1010091copy.jpg
Tog dette billede på vej til bageren en morgen efter en bytur med min veninde. Havde drømt om cremboller så jeg var bare nød til at købe en x)

h1

En lille opdatering

oktober 25, 2007

Jeg har så mange nerver på til lørdag.

For der skal jeg på arbejde.

Sidst jeg var på arbejde var jeg alene i a la carten med en emsig kok i køkkenet. Hun plejer at være lige til at greje men ikke den dag, der var bare nul tolerance fra hendes side. Hun forstod virkelig at tvære min selvtillid ud og træde lidt på den imens den lå udtværet rundt omkring. Det er bare super service man kan gå ind i restaurenten og give, når ens selvtillid er minus 0. Har ikke lyst til at sætte mine fødder på det sted igen.

Har snakket med nogle forskellige mennesker om det og de mener at jeg bare skal op på hesten igen. Det er seriøst det sidste jeg har lyst til for tiden, for jeg hader at rende rundt og være usikker på det jeg gør. Men nu må vi se, det kan jo være det løser sig på lørdag…

Er jo begyndt at hælpe med noget undervisning på Galleriet igen, det går bare så godt, børnene er så skægge så der er super god stemning. Dér ved jeg hvordan tingene fungerer så der er min selvtillid tiptop.

Ellers er der travlt med skolen og hvad der ellers sker ind i mellem, har haft død travlt i en periode, men har gearet lidt ned de sidste par uger. Kunne dog godt bruge en uges ferie laaangt væk fra dagligdagen…

Hehe så prøver jeg det der dating-noget igen, det er bare en anden side hvor der er et flertal af unge på min alder. Men seriøst, tror virkelig snart jeg sletter den profil igen, for det er simpelthen for underligt :s

h1

Jeg klapper mig selv på skulderen

september 16, 2007

Det gik virkelig godt med servering igår! Jeg havde forventet det værste for vi havde 4 selskaber + ala Carte. Vi var 6 tjenere hvoraf der var 5 relativt nye og 1 der havde styr på det hele, hun var seriøst fantastisk til at koordinere og have styr på hele multitjavsen (Er det ikke det det hedder? :P )! Jeg kom kl 17 og tog hjem kl 01.30. Hun blev der længere, for det sidste selskab skulle gå kl 02, og så var der lidt oprydning der også skulle klares. En virkelig lang dag. Men jeg er virkelig stolt af at det gik så godt! Selvfølgelig var der lidt fejl, men jeg tabte i hvert fald ikke noget denne gang :P

Og så fandt jeg ud af at jeg absolut ikke havde nogen grund til at have mindreværds komplekser. Jeg havde følt mig rigtig newbie, uorganiseret og klodset de 2 gange jeg har stået alene i ala Carten. Vi havde omkring 80 i alt begge gange, både ud af huset og i restaurenten, så jeg har virkelig feset rundt som en høne uden hoved og gjort tingene så godt jeg kunne. Så får jeg at vide igår at de andre 2 som startede samme tid som mig ikke har haft en skid at lave da de havde stået der, så jeg havde fået nogle “uheldige” dage. (Og lært det hele på den hårde måde!) :P Igår var virkelig ren afslapning i forhold til hvad jeg ellers var vant til.

En ting jeg elsker ved det nye arbejde er når kunderne sidder og hygger sig og nyder maden, og derefter kommer og siger “tak for god mad” eller “tak for god betjening”. Så bliver man lidt stolt :D

De sidste 2 uger er bare fløjet afsted. Fatter ikke der kun er to uger til at vi er i oktober. Det er på en måde dejligt for jeg er i en super god periode hvor jeg tager det hele som det kommer, er udadvendt og alle folk er så søde. Men det har måske også noget at gøre med at jeg laver ting jeg elsker. Altså jeg går på drømmeuddannelsen og er omgivet af fantastiske lærere og medstuderende og så har jeg et job hvor jeg lærer en masse nye ting og også omgivet af gode kolleger og kunder.

Dejligt dejligt! :D

Én ting går mig dog lidt på for tiden. Jeg har en konflikt med min mor og føler mig ikke parat til at tage kontakten op igen fordi mit liv kører på skinner og det hele går godt. Er lidt bange for at falde lidt tilbage, for det gør jeg somregel når jeg begynder at snakke med hende igen. Det er sikkert meget normalt, I mødre kan jo ikke gøre for det :P Men nu vil min mormor holde fødselsdag hvor vi allesammen er inviteret. Hun har sikkert lidt forsoning i bagtankerne, men jeg føler mig bare ikke parat til det. Så jeg er ikke lige helt sikker på hvad jeg gør der.. Melder mig syg eller siger sandheden.. Argh hader de øv-dillemmaer.

Min weekend er ikke helt overstået endnu, jeg skal til fødselsdag hos min veninde som fylder 20. Og næste uge er også fyldt næsten helt op. Har fået en lille vane med at drikke the, tænde et lys og høre musik om aftenen inden jeg sover. Afslapning og afkobling. I skulle prøve det, det er dejligt! :D Og hvis jeg kan få råd joller jeg alene i sommerhus i en by i Nykøbing sj. en weekend i oktober så jeg kan slappe yderligere af. Der er fantastisk dejligt om efteråret.

Håber ellers i har haft en god weekend folkens!

h1

Den pæne pige

september 12, 2007

Ååårh for faen hvor skal jeg lære at blive god til at være benhård og droppe “den pæne pige” når der er fart på i ‘biksen’! I søndags var der så pokkers mange mennesker + der var mad ud ad huset. Og hvem blev efterladt som eneste tjener? Nina! Sørme så. Følte mig helt forladt da den tjener der havde været der om dagen gik kl 5.

Ej hvor var der stress, var lige ved at gå hjem og snøfte fordi jeg følte at jeg for båtnakket til det job. Jeg blev forvirret og så blev medarbejderne i køkkenet dobbelt så forvirret og fustreret. Og tro mig, kokken kan du høre ude fra gaden når hun bliver arrig.

Heldigvis er kokken i køkkenet en højt talende kvinde, men også tolerant. Hun fik ringet efter en tjener til som kunne tage bestillingerne ud ad huset. (Lettelse!!) Så inden hun gik, forklarede hun mig hvordan landet lå, og at alt der sker på en aften er glemt når folk går hjem.

Så Nina, hold skansen, tal højt, udstrål selvsikkerhed, og sig hvis du ikke kan magte det, for så bliver der jo lissom gjort noget. Jeg har ikke mistet modet, jeg skal bare lære det. Men for fanden hvor er det svært gemme ”den pæne pige” laaangt væk selvom man godt kunne ønske at hun skred ad helvedes til en gang i mellem..

h1

Første dag som tjener

august 29, 2007

Gik faktisk rigtig godt!  Jeg havde ikke troet det ville gå så godt og var lidt nervøs da jeg mødte ind kl 15.45. Jeg blev sat igang og så klarede jeg egentligt det meste selv. Kan dog godt mærke der er nogle ting jeg stadig mangler at have 100% styr på fx. udskrivning af regninger, holde styr på borde og bestillinger ud af huset osv.

Fandt ud af at jeg i sin tid har gået med aviser og senere i 10 klasse med ham der er kokkeelev på stedet så det var super fedt at der var et kendt ansigt! De sidste gæster gik 22.30. Så jeg var voldsmadret da jeg kom hjem, og død træt da jeg stod op i morges kl 05.45.

På torsdag, ergo i morgen, kommer der selskab med ca. 100 gæster fra SAS + mad der skal ud af huset + a la carte, så der bliver noget at skulle holde styr på. Jeg har fået at vide at jeg (heldigvis) hovedsageligt skal være ved selskabet sammen med 2-3 andre, så det bliver spændene at se hvordan det kommer til at gå. x)

h1

Tjenerjobbet

august 20, 2007

Nu kan jeg måske snart skrive tjener på mit CV, skal starte på tirsdag i næste uge, og hvis alt går vel så har jeg et job! (Juhuu!!) Det betyder massere af arbejde så jeg kan få lavet mit minus på kontoen om til et plus.

For det minus er ved at være pænt stort, og det bliver større i næste måned. Ikke så fedt :s Skal også betale løn tilbage til Kvickly fordi jeg stoppede da måneden var begyndt, sådan noget p i s.

Men jeg glæder mig til at komme igang med noget arbejde igen, det med at komme hjem til fjernsynet er sgu for kedeligt til mig. Der må godt være lidt gang i den, og nu har jeg heller ikke lektier for længere så der er massere af tid til at tjene penge. Men hvor er jeg træt af penge. De er kilden til alt ondt. Gad vide hvordan verden ville være uden penge begrebet?

Det er også så vanvittigt at der er nogle der bruger penge på at ansætte en til at holde ens tyggeummi når en hel befolkning i en by i afrika er ved at dø. Eller dem der har 7 ferie boliger rundt omkring i verden og kun bruger den ene, når man for 100 kr kan vaccinere en hel børneflok.

h1

Jobsøgnings-helvede, uvidenhed og nervøsitet.

juli 19, 2007

Fandt ud af i Zerocrash’ blog at jeg ikke er den eneste der ligger søvnløs fordi man tænker på hvordan man skal komme igennem næste måned.

Jeg får ca. 2600 i su efter skat, jeg mangler job, og får en negativ lønseddel i næste måned fra det gamle sted jeg arbejdede fordi jeg ikke kom de timer jeg skulle pga. kludder i systemet.

Mine udgifter til husleje er 3200, så kommer el, internet, telefon, afbetaling på bøde og licens oveni og nåh ja, og så skal jeg også leve(!!!)

ARGH! Trimmede Roskilde igår for jobs, håber på at jeg bare kommer til én samtale, ellers må jeg tilbage i kvickly :(

Jeg er bare så fucking træt af at sidde ved en lorte kasse i et lortesupermarked med lortekunder der skal have lortevarer og som der brokker sig over lorteting!!!!!! AARGH!

Argh stædighed, på den anden side, havde jeg ikke været så kræsen og dumdrstig, og havde jeg ikke sagt op fordi jeg i min lille forskruede verden var sikker på at jeg kunne få et andet job hurtigt, så havde jeg ikke stået med det problem nu, men det gjorde jeg, og tradam: Søvnløse nætter og ingen penge.

Jeg er enig med Zerocrash, dette er en fucked op skodperiode i livet!!!!!!

h1

Sidste dag hos Nordisk Datatilbehør..

juni 20, 2007

..Blev så idag. En kort karriere inden for telesælger branchen vil jeg sige. Forklaringen var at jeg solgte for lidt og jeg er helt enig. Telesælger er bare ikke mig. Uanset hvor meget provisionen er på, kan jeg ikke blive ved med at køre på når kunden siger nej eller er i tvivl.
Sad igår og fik mere og mere nedtur på hver gang jeg ringede til en potentiel kunde fordi jeg ikke rigtigt følte at det jeg gjorde var godt. Selvfølgelig får man mange nej’er og en masse verbale tæsk, men det er absolut ikke noget jeg tager personligt. Jeg fik solgt to gange men det var begge gange til virksomhedsejere der selv stod og manglede blækpatroner, og ikke noget jeg “prakkede” dem på. Så jeg begyndte at overveje om det egentligt var noget jeg kunne holde ud i hele næste måned, så jeg er et eller andet sted ret lettet over at jeg blev sagt op.

Selvfølgelig er det ikke sjovt at blive sagt op. Har ikke lige prøvet det før, hehe, men det har absolut været lærerigt, også fordi Nordisk Datatilbehør virkelig er en virksomhed der vil deres kunder og medarbejdere, og ikke bare sælger noget lort og giver en skodløn uden nogen form for sikkerhed. Lederne samt kollegerne har også bare været så søde og imødekommende, og det var super fedt at vi både var danskere og svenskere. Har aldrig rigtigt haft en leder der virkelig forstod hvordan man motiverer folk, så Suzan har helt klart været en inspiration. Desuden har jeg lært lidt om hvordan man sælger, så det kan sikkert bruges i fremtiden.
Én ting er dog sikkert: Jeg skal aldrig være telesælger igen!

Jeg har også lært en ting om mig selv der er 100% klar, og det er at jeg hellere vil rådgive og vejlede end at decideret sælge. Jeg har det sgu egentligt bedst når andre mennesker har også det godt og er tilfredse.

Så nu skal jeg til, endnu en gang at navigere rundt i arbejdsmarkedets ledige stillinger, så kryds fingre for mig :)

h1

Folk og byture

juni 18, 2007

Okay, jeg skal altså lige lufte en lørdags bytur med nogle gamle kolleger, hovedsageligt tøser.
Den startede ud med noget spisning i form af salat og en lækker lasange, derefter blev det drukket lidt forskelligt, og så tog vi afsted til Roskilde. Vi skulle til en af tøsernes fødselsdag som blev fejret på Mary, hvor vi slog os sammen med en anden gammel kollega + kæreste som var skovhugger. Vidste godt at der fandtes skovhuggere, men havde ikke tænkt på at der var folk der rent faktisk uddannede sig til det. Al respekt for det, han var i øvrigt pisse flink!

Vi fik lidt mere at drikke og blev så enige om at nu skulle vi bare skeje ud på dansegulvet!
Var der noget dansegulv? Nope, men var billiardborde? Massevis!? Vi fik nederen på og besluttede os for at drikke lidt mere. Omkring kl 02, måtte nogle af dem vi var sammen med tage hjem på grund af nogle kæreste problemer. Sad overhovedt ikke og følte mig single!

Resten af os ville så have noget at spise, jeg fik købt en lækker kebab der mættede ret meget, så kun halvdelen bev fortæret. Spild af penge. De andre fik vamle dürum ruller. Singlefryd. Sorry. Og så vidre på Buddy Holly. Kunne Nina uden pas komme ind? Nej. Har Nina kørekort eller billede id? Nej. Blev så sur på dørmanden som ignorerede min vrede, som gjorde mig endnu mere fustreret. Kogte som en vulkan tæt på udbrud, og var tæt på at tage det næste tog hjem. Det blev så ikke rigtigt til noget da der ikke gik et før kl 06. Så vi tog på Moon.

Hvad vi ikke vidste var hvilket forunderligt 90′er teknosted Moon er, og hvilke mennesker der befinder sig der. Er kun til nogle typer tekno, og det der blev spillet var lidt fucked. Det blev egenligt først sjovt da den sidste gamle kollega + kæreste gik. Vi fik blandt andet sludret med nogle gamle kobraer, indvandrenes svar på Hells angels så vidt jeg forstod. Fik tilbudt lidt rus-midler som kan indtages via næsebor, hvilket jeg takkede pænt nej til, og hev min veninde med ud på toilettet for at komme så langt væk som muligt. Selvom de ikke var spor fjendtlige var jeg ikke så fandens tryg.

Derefter kom vi i snak med nogle der mindede om nynazister som jeg heller ikke var vildt tryg ved, men de var da ganske flinke, og meget på et-eller-andet. De gav os lidt og drikke (Det siger man naturligvis ikke nej til). Men vi holdte os egentligt mest på danse gulvet hvor vi iøvrigt mødte en eller anden teknoelskende, vildt svedig fyr som havde smidt sin bluse. Overvejede om han var bøsse. Det fandt jeg så ud at at han ikke var, og dansede derefter videre med min kollega.

Vi besluttede os for at tage hjem da klokken var blevet omkring 06. På vejen til stationen mødte vi en eller anden stiv håndbold træner som egentligt boede på øerne men som ikke kunne snakke øsk selvom han havde boet der i et år. Han havde tydeligvis ikke havde fået noget, og snakkede ganske uhyggeligt om de håndbold piger han trænede. Han begyndte at tage fat i mig da vi var ved at gå og tiggede om jeg ikke nok ville gå med ham. Jeg begyndte at himle om om min (fantom) kæreste som nok ikke ville blive særligt glad for det.
Var manden blevet ved med at hive i mig havde jeg seriøst pandet ham en på skallen. Idiot.

De sjoveste to mødte vi i toget på vej hjem ved 06 tiden. Den ene var vildt snakkesagelig, og fortalte om hvordan de havde siddet på et diskotek med nogle tøser de var rimeligt tændte på som så var begyndt med at kaste med isterninger, og så var de altså gået, for de ar kun sikkert en 16-17 år. Det var langt under deres standard. Hyggeligt nok.

De sagde så at de kom fra Odense. De skulle så af i Borup, og gik ud ved dørene et stykke tid før toget stoppede. Et par minutter inden toget stoppede kom den ene løbende hen til os igen, og slyngede ud som var det noget af det mest naturlige: “Hva, vil i ikke med hjem og knalde”?
Slyngede staks ud at gu vil vi sgu da ej. Blev faktisk lidt fornærmet, end til min kollega kiggede på mig og sagde at det var sgu da egentligt ret frisk sagt. Så flækkede vi af grin, og fyren stod stadig og kiggede håbefuld på os. Vi måtte så fortælle at grin = nej tak. Han tog det pænt og skyndte sig ud af toget.

Det var sgu egentligt ret frisk sagt når jeg tænker over det. Hellere det, end at en fyr prøver at score en en hel aften med kun ét formål. Det er sgu da spild af tid for begge parter. Personligt er jeg ikke til one night stands, men det var sgu lige før jeg havde sagt ja til den håbefulde fyr bare for sjov x)