Archive for the ‘Happy happy’ Category

h1

Nordisk EDB forsyning i Kontant

april 2, 2008

Jeg har lige set genudsendelsen af Kontant fra i tirsdags, hvor er det vildt at det har været muligt for dem i et samfund som dette, at fuske sig til så sindssygt mange penge!

Der var også lige et kig i programmet til denne side (https://rundtomnina.wordpress.com/2007/08/17/nordisk-edb-forsyning/), og jeg er lidt stolt af at den har været et medie til at nogle mennesker er gået sammen og har kontaktet Kontant. Jeg håber virkelig at der kan lægges sag an mod Nordisk EDB forsyning. I må endelig skrive, enten her, eller over mail hvis I har nogle ting som I vil oplyse andre om, så jeg kan lægge det på denne side.

For at skrive noget andet er jeg ved at søge læreplads som mediegrafiker hos Man Diesel. Har lige sendt ansøgningen idag så kryds fingre for mig. 🙂

  

h1

Julen varer lige til påske

marts 1, 2008

Halløj kære læsere

Jeg har forsømt jer i lang tid og jeg kan sige så meget, at jeg ikke har mistet interessen for at blogge, jeg er bare meget optaget af noget andet for tiden. Faktisk siden den 26 December.

Og gæt så lige hvad det er. …. trummerummelumme…. Nina er færdig med singlelivet!

Jeps, færdig med singlelivet. Jeg har mødt en fantastisk fyr som ikke bare ser fantastisk godt ud, men som også er et fantastisk dejligt menneske. Han rummer mange af de kvaliteter som jeg har ønsket hos en fyr i lang tid. En dag gad jeg bare ikke kærligheds-fis mere, skulle slæbes med hen og høre julerock med min veninde, der var booket op, så vi tog på en bar i byen. Vi var lige ved at gå hjem før folk og fæ kommer væltende ind efter endt julerock.

gave.jpg

Lavede en gave til min veninde. Et lille, gammelt billede af en ukendt kunstner er blevet invaderet af småfolk på skovtur.
Falder i snak med nogle vi kender sådan halvt og pludselig var han der bare. Fulgte mig hjem til døren – og så ikke længere. Tog på date en uge efter fordi vi begge er travle mennesker.. Eller, jeg skulle spille kostbar, jeg havde jo ferie 😛 En fantastisk date, vi snakker hele natten om alt muligt og han kører mig hjem, og vi har været sammen siden.

Gode ting kommer til den som venter.. Så nu er det slut med pinlige singlehistorier fra mit liv 😛

Jeg er startet på URO forløbet, trin 2 – nåleøjet man skal igennem for at få en mediegrafiker uddannelse. Det er hårdt og det er svært! Det blev ikke lettere af at jeg kun havde én ting i hovedet konstant. Så efter lidt pjækkerier, sygdom og en tur til Prag i vinterferien har jeg taget mig sammen. Jeg bor nærmest på skolen nu og kender snart alle rengøringsdamernes navne.

Prag var fantastisk, jeg føler mig virkelig ladet op igen og kan rumme meget mere. Fik en masse inspiration og nye idéer. Har også fået foræret en masse maling så jeg skal også til at male noget mere.

Håber ellers at i alle kom godt igennem nytåret, januar stressen og vinterdepressionen, for nu er det snart forår 🙂

ss7004575.jpg

ss7004654.jpg

ss7004633.jpg

ss7004612.jpg

ss7004591.jpg

ss7004508.jpg

ss7004420.jpg

Min lillebror har snart fødselsdag, jeg har ikke ret mange penge, han bliver 18 og jeg aner ikke hvad jeg skal give ham. Har I nogle idéer?

h1

En morgen..

september 13, 2007

Stod jeg op, og solen skinnede. Selv min ellers så kedelige opgang virkede hyggelig .

 opgang.jpg

h1

Nordisk EDB forsyning

august 17, 2007

Jeg læste lidt i metroexpress idag, og faldt over denne her annonce. Er jeg den eneste der ikke fatter en skid af den??

 what.jpg
^klik for at læse den^

“Vil du have en rådden arbejdsplads, skal du ikke vælge vores.” Jeg forstår godt budskabet, men formuleringen er da mærkelig!

Læs mere her

1 ,  , 3 , 4  gode grunde til IKKE at vælge Nordisk EDB forsyning.

Så forresten også et program igår om kokain. Der havde de “Anders”, en stoffri misbruger som gerne ville være anonym. De havde ikke sløret stemmen, og han blev filmet bagfra.

For det første: Hvordan kan man være en stoffri misbruger, kunne de ikke bare skrive tidligere misbruger?
For det andet: Jeg tror overhovedt ikke at hans familie og venner genkendte ham. *Bemærk sarkasmen*

Altså. På de punkter bliver jeg ubehageligt snerpet. Skriver man en annonce til en offentlig avis eller laver et seriøst program så skal tingene sgu være pinligt i orden!

Og til noget andet, der er efterhånden en del besøgende på siden men feedbacken er ikke så stor. Men i dag på siden 100 ting har jeg fået en super sød besked fra Harning, blev helt glad da jeg læste den 😀

h1

Heldig heldig

juli 17, 2007

Der var ikke blevet stjålet noget i min kælder, ikke engang den printer der. Havde de  taget det gamle havebord og det pap jeg havde liggende, så havde jeg tilgivet dem for at ødelække min lås.

Jeg fik en mad bog med Jamie Oliver af Mille og Hansigne så jeg skal lave god mad idag 🙂
Er altså vild med ham Jamie der, han er så nuser! Kan rigtig godt lide den måde han markedsfører sig selv, det er hyggeligt og genialt.

jo.jpg

h1

Skribent på aniston.dk

juli 4, 2007

Er begyndt at skrive for Aniston.dk igen eftersom jeg savnede at skrive. En blog er ok, men artikler er noget andet, så nu er jeg i fuld gang igen! De mangler forresten nogle flere skribenter, så har du en skriver i maven så kontakt dem endelig!

Var lige en tur i Ringstedet efter noget sommertøj, og er man så bare lige heldig at finde de par shorts man længe har ønsket sig. På tilbud til halv pris + at jeg opdager at jeg har et gavekort fra sidste år på 100 kr liggende i pungen. Heldige mig 😛 Men fik dog brugt lidt penge alligevel, for jeg skulle lig i h&m… og i matas……. og i Vila… Og i de andre butikker… Og så lige i føtex.. Farvel overskud på kontoen..

Ej så galt er det heldigvis ikke, har stadig overskud end til i morgen, for der skal jeg betale en regning fra min yndlings skattebasse SKAT. 1027 kr. Havde vist noget med SU at gøre. ØV!

Er forresten begyndt at lave mere varm mad, hvis det kunne glæde andre end mig selv. Har stortset levet af rugbrødsmadder, frugt og grønt, kaffe og icetea siden jeg flyttede ind i lejligheden sidste år. Det har dog varieret med pålæget til rugbrødsmadderne. De første par uger var det tunsalat der blev spist mest af, så var det nutella (muahahaha frihed!!) senere spegepølse (flere slags), så makralsalat som jeg så hurtigt stoppede med fordi min hud begyndte at slå ud og jeg tog mere og mere på. (Dårlig idé)

Det der egentligt satte “nu vil jeg ha’ god aftensmad” igang, var da jeg lavede borritos en aften hvor jeg ville have alt andet end rugbrød. Og ud af resterne fra borritos’ne blev der lavet burgere og ud af cremefraisen lavede jeg tzatziki. Så fik jeg lyst til at lave noget ud af de 1000 g. oksekød jeg havde i fyseren og det blev til bøffer og frikadeller som jeg så frøs ned. Så nu har jeg rent faktsik mad! Igår kastede jeg mig ud i kogte majs. Ikke så overvældende svært, men det var varmt og anderledes. Forleden havde jeg en veninde på besøg, og der marinerede vi noget kyllingefilet, lavede ris og noget salat.

Blev enig med mig selv om at en af de fedeste ting ved at være flyttet hjemmefra er at man kan lave sine livretter HVER aften. Selv pandekager med is, woha! UDEN at der kommer en eller anden mor/far ind og brokker sig over at man er usund.

Egentligt skægt, for da jeg flyttede var jeg overbevist om at nu skulle jeg bare være praktisk og selv lave mad lige fra starten. Det blev så ikke til noget før et år efter hehe.. Der kan man bare se..

h1

Folk og byture

juni 18, 2007

Okay, jeg skal altså lige lufte en lørdags bytur med nogle gamle kolleger, hovedsageligt tøser.
Den startede ud med noget spisning i form af salat og en lækker lasange, derefter blev det drukket lidt forskelligt, og så tog vi afsted til Roskilde. Vi skulle til en af tøsernes fødselsdag som blev fejret på Mary, hvor vi slog os sammen med en anden gammel kollega + kæreste som var skovhugger. Vidste godt at der fandtes skovhuggere, men havde ikke tænkt på at der var folk der rent faktisk uddannede sig til det. Al respekt for det, han var i øvrigt pisse flink!

Vi fik lidt mere at drikke og blev så enige om at nu skulle vi bare skeje ud på dansegulvet!
Var der noget dansegulv? Nope, men var billiardborde? Massevis!? Vi fik nederen på og besluttede os for at drikke lidt mere. Omkring kl 02, måtte nogle af dem vi var sammen med tage hjem på grund af nogle kæreste problemer. Sad overhovedt ikke og følte mig single!

Resten af os ville så have noget at spise, jeg fik købt en lækker kebab der mættede ret meget, så kun halvdelen bev fortæret. Spild af penge. De andre fik vamle dürum ruller. Singlefryd. Sorry. Og så vidre på Buddy Holly. Kunne Nina uden pas komme ind? Nej. Har Nina kørekort eller billede id? Nej. Blev så sur på dørmanden som ignorerede min vrede, som gjorde mig endnu mere fustreret. Kogte som en vulkan tæt på udbrud, og var tæt på at tage det næste tog hjem. Det blev så ikke rigtigt til noget da der ikke gik et før kl 06. Så vi tog på Moon.

Hvad vi ikke vidste var hvilket forunderligt 90’er teknosted Moon er, og hvilke mennesker der befinder sig der. Er kun til nogle typer tekno, og det der blev spillet var lidt fucked. Det blev egenligt først sjovt da den sidste gamle kollega + kæreste gik. Vi fik blandt andet sludret med nogle gamle kobraer, indvandrenes svar på Hells angels så vidt jeg forstod. Fik tilbudt lidt rus-midler som kan indtages via næsebor, hvilket jeg takkede pænt nej til, og hev min veninde med ud på toilettet for at komme så langt væk som muligt. Selvom de ikke var spor fjendtlige var jeg ikke så fandens tryg.

Derefter kom vi i snak med nogle der mindede om nynazister som jeg heller ikke var vildt tryg ved, men de var da ganske flinke, og meget på et-eller-andet. De gav os lidt og drikke (Det siger man naturligvis ikke nej til). Men vi holdte os egentligt mest på danse gulvet hvor vi iøvrigt mødte en eller anden teknoelskende, vildt svedig fyr som havde smidt sin bluse. Overvejede om han var bøsse. Det fandt jeg så ud at at han ikke var, og dansede derefter videre med min kollega.

Vi besluttede os for at tage hjem da klokken var blevet omkring 06. På vejen til stationen mødte vi en eller anden stiv håndbold træner som egentligt boede på øerne men som ikke kunne snakke øsk selvom han havde boet der i et år. Han havde tydeligvis ikke havde fået noget, og snakkede ganske uhyggeligt om de håndbold piger han trænede. Han begyndte at tage fat i mig da vi var ved at gå og tiggede om jeg ikke nok ville gå med ham. Jeg begyndte at himle om om min (fantom) kæreste som nok ikke ville blive særligt glad for det.
Var manden blevet ved med at hive i mig havde jeg seriøst pandet ham en på skallen. Idiot.

De sjoveste to mødte vi i toget på vej hjem ved 06 tiden. Den ene var vildt snakkesagelig, og fortalte om hvordan de havde siddet på et diskotek med nogle tøser de var rimeligt tændte på som så var begyndt med at kaste med isterninger, og så var de altså gået, for de ar kun sikkert en 16-17 år. Det var langt under deres standard. Hyggeligt nok.

De sagde så at de kom fra Odense. De skulle så af i Borup, og gik ud ved dørene et stykke tid før toget stoppede. Et par minutter inden toget stoppede kom den ene løbende hen til os igen, og slyngede ud som var det noget af det mest naturlige: “Hva, vil i ikke med hjem og knalde”?
Slyngede staks ud at gu vil vi sgu da ej. Blev faktisk lidt fornærmet, end til min kollega kiggede på mig og sagde at det var sgu da egentligt ret frisk sagt. Så flækkede vi af grin, og fyren stod stadig og kiggede håbefuld på os. Vi måtte så fortælle at grin = nej tak. Han tog det pænt og skyndte sig ud af toget.

Det var sgu egentligt ret frisk sagt når jeg tænker over det. Hellere det, end at en fyr prøver at score en en hel aften med kun ét formål. Det er sgu da spild af tid for begge parter. Personligt er jeg ikke til one night stands, men det var sgu lige før jeg havde sagt ja til den håbefulde fyr bare for sjov x)

h1

Første salg!

juni 11, 2007

Weee jeg fik lavet mit første salg på Nordisk Data, og så oven i købet på engelsk, woha! Jeg er stolt. Det er bare så ærgeligt at der er så mange mennesker der har dårlige erfaringer med telesælgere fordi nogle klaphatte rundt omkring sælger skodprodukter. Der findes jo også de gode, som slet ikke er så onde som som folk tror, men det er vel også svært at bedømme.

Men ham englænderen, amerikaner eller hvad hvan var, han var sgu flink og bar over med at jeg var temmelig grøn i det hele, så ikke nok med at han tog sig tid til at høre på mit pludrede dansk-engelsk, men han tog det også til sig.
Tak amerikanermand fra Charlottenborg!
Nu håber jeg bare at alt går glat og at han er tilfreds med produktet.

God damn det var varmt idag! Tror vi kom op på de 30 grader, gudskelov har vi isvand, men gennemtræk hjalp ikke og vi har kun én af de der ventilator dimser som i øvrigt var optaget. Så der blev drukket MEGET isvand i tilfælde af at vi skulle dehydrære og dratte tørstige om.

Det er ret udfordrende at man som sælger skal overskride sine egne grænser ved at være mere ihærdig, og lidt mere kæk når man ikke skal tage et nej for et nej. Et eller andet sted føler jeg at jeg prakker folk noget på, men efter lang tids grublen er jeg kommet til den konklusion at folk jo selv bestemmer om de vil lægge røret på eller ej. Det er egentligt vildt så autoritære folk stadig er, selvom jeg kan høre at de bare ikke gider snakke med mig, er de stadig venlige og taler pænt, end til jeg selv siger “Det er helt i orden, farveller”.

I morgen gælder det dansk eksamen. Føler jeg har nogenlunde styr på noter osv. Så nu tager jeg det sgu bare som det kommer…

Er der forresten også andre end mig der er ved at blive skør af allergi = GRÆS?! Hver morgen vågner jeg med røde øjne fordi jeg ikke kan lade være med at klø i dem om aftenen. Ligner fandme en der er på hash.
Det er synd for os allergikere. Ja det er.